Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

En dag i børnehaven

endagibørnehaven     endagibørnehaven

 

 

Kl. 6.30      

De børn der møder ind før kl. 7:30 begynder dagen på Brumbassestuen, som er børnehavens fælles åbne stue. 

Her mødes børn på tværs af stuer, og leger i mindre grupper. Her er der mulighed for at starte dagen stille og roligt. Fx spiller vi spil, højlæsning, kigger i bøger, bygger med lego eller tegner.

For de børn der ikke har spist morgenmad hjemmefra serveres der havregryn.

Der vaskes hænder når børnene møder.

Kl. 7.30      

Alle stuer i børnehaven åbner med en fast voksen fra stuen.

På stuerne fortsætter vi de rolige aktiviteter, der giver en god og rolig start på dagen. Vi prioriterer at møde alle børn og forældre med et godmorgen, så alle føler sig ordentligt budt velkommen.

Kl. 8.00-8:30 møder endnu en stuepersonale ind.

Kl. 9.00      

Alle børn og voksne er nu mødt ind, og stuerne begynder dagens aktiviteter.

For at tilgodese barnets børnehavedag og stuens aktiviteter opfordrer vi til at aflevere dit barn før kl. 9 – hvis dette ikke er muligt kan der aftales nærmere med den enkelte stue.

Hver stue har deres egen ugeplan.

Ugeplanen kan indeholde forskellige pædagogiske aktiviteter, såsom børneidræt på tværs, svømning, samling, ture ud af huset, ture på vores ladcykler, maddag, legegrupper, bevægelses og science grupper, læsegrupper/læseleg, samling, skolegrupper.

Stuerne arbejder ofte i mindre grupper for at tage hensyn til børnenes behov, og dermed øge muligheden for at kunne deltage ligeværdigt i aktiviteterne.

Kl. 11         

Stuerne spiser madpakker. Der vaskes hænder og børnene opfordres til toiletbesøg. Der spises  i små madpakkegrupper, og børnene har faste spisepladser, og spiser sammen med faste voksne. Under måltidet er der god tid til at samtale om små og store ting, sammen med børnene.

Kl. 12         

Alle børn går på legepladsen. Vores naturrige og kuperede legeplads, giver mulighed for leg, bevægelse og fordybelse. Her er der også mulighed for at skabe venskaber på tværs af stuerne.

 

Når børnene kommer ind fra legepladsen vaskes der hænder - og der opfordres til at gå på toilet.

Kl. 14         

Frugtmadpakken bliver taget frem. Stuerne spiser på legepladsen eller på stuerne. Her er der mulighed for at samtale om dagens aktiviteter på legepladsen og hvad børnene har af planer efter frugtmadpakken. Efter frugt fortsættes ofte de lege eller aktiviteter der var i gang sat tidligere på dagen.

Kl. 16         

Samles de børn, der er tilbage på børnehavens fælles lukkestue Guldsmeden. Der hygges med fx spil, kreative sysler, højt læsning, sang, leg eller den sidste mad fra madpakken. Vi slutter dagen med fokus på rolige aktiviteter for at muliggøre, at alle får en god og rolig slutning på børnehavedagen.

Kl. 16.30     

Lukker Pinjevejens Børnehus og vi siger vi tak for i dag og på gensyn