Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sådan bor vi

Velkommen til Pinjevejens Børnehus Her bor vi

Vi er beliggende i det vestlige Kolding tæt på Harte, Fuglekvarteret, Brennerpasset, motorvejen, midtbyen og storcentret. 

Vi har en stor, skøn, kuperet og naturrig legeplads, som indbyder til både voksen- og børneinitieret leg; fx bevægelseslege, eksperimenterende og undersøgende lege, naturforløb, cykelbane, bålmad, leg omkring legehus og sandkasse, samt gynger. Ligeledes har Pinjevejens Børnehus gode fysiske lokaler med mulighed for fysisk udfoldelse, og fordybelse i små grupper. Hver gruppe i børnehaven har et grupperum med tilhørende 3 små rum. I vuggestuen er der et grupperum med 1 lille rum. Både vuggestuen og børnehaven har motorikrum.

herborvi

herborvi

motorik vug Borgen
her bor vi

 

Pinjevejens Børnehus er en integreret daginstitution med 115 børn i alderen 0-5 år fordelt på 3 vuggestuegrupper med 35 0-2 - årige og 4 børnehavegrupper med 80 3-5-årige. Der er ansat 16 pædagoger, 4 pædagogiske assistenter, 2 pædagogmedhjælper, 1 køkkenansvarlig, 1-2 pædagogstuderende, 2 i skånejob, 1 souschef og 1 leder.

Derudover har Pinjevejens Børnehus fået del i socialstyrelsens midler  "flere pædagoger til udsatte børn" og finansministeriet midler til "flere hænder i dagtilbud". Dette betyder, at vi september 2022 har yderligere 2½  pædagogmedhjælper og 4 pædagoger ansat. De 4 pædagoger udgør vores ressource team. Ressource teamet gør, at vi kan yde ekstra omsorg, nærvær, fordybelse både ift. det enkelte barn, gruppen af børn og yde ekstra støtte/sparring til forældrene.  Ligeledes muliggør det, at vi de fleste eftermiddage kan være 3 pædagogiske personaler på de enkelte stuer. 

Personalegruppen består af en engageret, faglig, omsorgsfuld, humoristisk og stabil gruppe. Vi efteruddanner løbende hele personalegruppen dvs. alle får den samme uddannelsesforløb fx i GROW, KRAP, social inklusion, science og bevægelse.