Velkommen til Pinjevejens Børnehus.
Vi glæder os til at tage imod jer og lære jer at kende.
I Pinjevejens Børnehus vægter vi et tæt og gensidigt respektfuldt forældresamarbejde højt. Omkring samarbejde se bjælken "Samarbejde".
Inden dit barn starter i Pinjevejens Børnehus vil I blive kontaktet enten på e-boks eller via sms. Her vil I blive bedt om at ringe til os for at aftale nærmere omkring et besøg. Vi håber, at I har besøgt vores hjemmeside/facebook side og herigennem fået et indblik i vores hverdag.
Inden opstart skal I oprette jer på AULA, som er vores intra, hvor vi deler billeder, hverdagsbeskrivelser, ugeplaner etc. med jer. På AULA udfylder I barnets kartotekskort, som er informationer omkring jeres telefonnr., hvem vi skal ringe til i tilfælde af sygdom, hvem der må hente og bringe, særlige hensyn vedr. kost, vaccinationer, fuldmagter etc.. Ring gerne ind til kontoret hvor ledelsen hjælper med oprettelsen.
Inden dit barn starter i Pinjevejens Børnehus.
At starte i vuggestue/børnehave med 11 andre vuggestuebørn eller 20-22 børnehavebørn er overvældende for både barnet og jer som forældre. Barnet skal slippe mor og far og skal knytte sig til det pædagogiske personale på stuen. Dette kræver ro og tid.
Derfor skal opstarten forberedes dels af forældre og dels af vuggestue/børnehave. Dette kan gøres ved at komme på besøg, vise barnet billeder af vores institution fx billeder fra hjemmesiden. På opstartsmødet vil vi gerne høre om jeres barn, hvordan I oplever jeres barn (temperament, vaner, udvikling, værdier). Derudover anbefaler vi, at I så vidt som muligt tager den tid, som barnet har brug for i forbindelse med tilknytningsperioden. Læs gerne hvad en opstartssamtale indeholder under bjælken "opstartssamtale" og forberede jer ud fra de nævnte punkter.
I vil få tilknyttet en kontaktpædagog, som er den pædagog, der har overblikket over jeres barns trivsel, udvikling og læring. Det er ligeledes den pædagog, som indkalder til samtaler omkring jeres barn - opstartssamtalen, 3 mdr. samtale og skole hjemsamtale. Der vil altid være mulighed for at bede om en samtale med kontaktpædagogen udover de planlagte samtaler.
Den første tid for både vuggestue og børnehave
Det er vores erfaring, at det er individuelt, hvordan og hvornår det enkelte barn falder til.
Vi har dog prøvet at nedskrive 7 punkter, som vi oplever ofte giver god mening:
- Aftal med jeres barns kontaktpædagog, hvordan tilknytningsperioden skal forløbe. Hvis det er muligt så afsæt gerne et par dage til indkøringen.
- Aftal hvornår I kommer den første dag, så vi er klar.
- Aftal hvornår og hvor længe jeres barn skal være her selv. De første dage bør være korte.
- Send dit barn det signal, at her er det rart, at være. Det modsatte gør barnet utryg.
- Sig altid farvel når du går. Personalet hjælper gerne med at gøre afskeden så naturlig som muligt.
- Hvis dit barn er ked af det. Ring eller sms i til os og hør hvordan det går eller hvis du har spørgsmål.
- Stol på, at personalet har erfaring og uddannelse til at tage sig af dit barn.
Vi glæder også til at modtage jeres barn og håber, at I bliver glade for at komme i Pinjevejens Børnehus.